Gang i salget af byggegrunde på Strandager i Sæby

 

På Strandager i Sæby er der lige nu godt gang i byggeriet af endnu et hus, i sidste uge blev endnu en grund solgt og én til er nu reserveret.
Købsaftalen til en skønt beliggende byggegrund på Strandager i Sæby er nu skrevet under, og så er det bare at komme i gang med at bygge drømmehuset nær strand og skov i skønne Sæby. 
​Interessen for byggegrundende på Strandager og Boelsmindevej i Sæbys nordby er begyndt at tage til. I efteråret blev Strandager 9 solgt, og nu mangler huset bare tag og de sidste detaljer, inden det er indflytningsklar.
I sidste uge kunne der skrives ”solgt” ved Strandager 11 - og Strandager 1 er netop blevet reserveret.

Vi har oplevet en stor interesse for flere af vores byggegrunde her i januar. Det gælder på Strandager i Sæby, hvor vi har været i dialog med flere interesserede - og det gælder på Bakkevænget i Østervrå, hvor interessen lige nu er rigtig stor for kommunens byggegrunde, siger Jette Højriis, Ejendomscenteret, Frederikshavn Kommune.

Strandager ligger attraktivt med få minutters gang til dejlig strand, tæt på Sæbygaard Skov og nær Sæbys idylliske centrum med hyggelig lystbådehavn og gode spisesteder.​